Superego opruster og får ny direktør

Fredag, 31. marts 2017

Superego flytter i større lokaler tættere på motorvejen og gør klar til endnu mere vækst.

Vi oplever stor vækst og har udvidet kompetencerne i bureauet meget de seneste år. Nu er vores to etager i byens smukkeste lokaler på Rådhusgade 5, det gamle arrest- og tinghus, desværre blevet for små til os.

Fra 1. juni hedder vores adresse Saturnvej 65 – kun 4 minutter fra motorvejen. Her lejer vi os ind på førstesalen hos Nordeuropas førende og største trykkeri, Stibo Printing Solutions. Vi indgår samtidigt et strategisk samarbejde, så vi begge står endnu stærkere i branchen.

Vi og alle vores kunder kommer til at nyde godt af den viden, de mange produkter og det store setup, vores nye samarbejde tilbyder – blandt andet på POS-materiale, kataloger, printløsninger og online bestillingsportaler. Vores nye placering vil også på andre områder skabe stor værdi for vores kunder og medarbejdere – nuværende og fremtidige.

Superego er stadig stærkt knyttet til Horsens og vil fortsat støtte aktivt op om initiativer og virksomheder i byen.

Anders Juel Holding ejer stadig 100 % af aktierne i Superego, og det bliver han ved med. Men han helliger sig nu det kreative arbejde i sin nye rolle som kreativ direktør. Superegos tidligere kontaktchef, Helle Ågren, får i stedet titlen og rollen som bureaudirektør.

De to udgør sammen med team- og projektleder Jane Bjørnlund ledergruppen i Superego. Hun vil fremover stå for pleje af vores nuværende medarbejdere og tiltrækning af nye.

Du kan stadig forvente den samme stil, de samme værdier og den samme gode service, som du kender Superego for – nu bare i et endnu stærkere setup.