Fertin pharma

Inspirerende og motiverende medarbejderdag.

Medarbejderdag

Fertin Pharma afholdt kulturdag for sine medarbejdere i begyndelsen af juni 2016. Deres domicil og fabrikker lå øde hen, mens flere end 600 medarbejdere var samlet i DGI-huset Vejle for at få ny inspiration og motivation.

Superego var med for at hjælpe med at gøre Fertin Pharmas vision og mission helt tydelig for medarbejderne.

Stolte livreddere

Værdier, budskaber og statements blev rullet ud i et 360 graders kommunikationskoncept, hvor Superego blandt andet stod for at pakke haller, mødelokaler, lounges og gangarealer ind i Fertin Pharmas farver og budskaber.

Det hele handlede om at være stolt – af at være (en del af) Fertin, markedsleder og med til at redde liv ved at hjælpe rygere verden over til at kvitte smøgerne.

Maksimal effekt

Dekorationen blev løbende justeret, så den var til stede, hvor medarbejderne var det. Da arrangementet var slut, installerede vi alle de genbrugelige elementer på fællesarealer i Fertin Pharmas hovedkvarter.